Aalborg

Der bor omkring 122.000 mennesker i Aalborg, og er Danmarks fjerde største by. Aalborg som også bliver kaldt Dobbelt A er i Nordjylland og er nok mest kendt for sit livlige byliv. Jomfru Ane Gade, som i daglig tale bliver kaldt ”Gaden”, som i en radius af 500 meter huser en masse diskoteker og barer, der om dagen er hyggelige restauranter, bliver besøgt af flere titusindvis af gæster på få døgn. ”Gaden” er et af nordens største samlede diskoteks-, café- og restaurationsgade, og denne stemning SKAL opleves hvis man er i Aalborg.

Bortset fra ”Gaden” er der hvert år karneval i Aalborg, som er Nordeuropas største. Den bliver afholdt i maj, og alle kan deltage i paraden så kun fantasien sætter sine grænser.

Bortset fra Aalborgs fantastiske muligheder for sociale arrangementer, er Aalborg også en dynamisk studie by, hvor 10% af befolkningen er studerende.

Aalborg Universitetets uddannelser er kendetegnet ved problemorienteret projektarbejde, som udvikler studerendes evne til teamwork og til at arbejde problem- og resultatorienteret.

Eller man kan læse på UCN (University College Nordjylland), hvor f.eks. sundhedsuddannelserne og businessuddannelserne i Aalborg er samlet.

Men også erhvervsuddannelserne er repræsenteret i byen, på AMU-Nordjylland og Tech College, kan man uddanne sig inde for alt, lige fra godschauffør til ejendomsservicetekniker, kok til smed.

Det er bare nogle af de få skoler der er i Aalborg, så der er stor mulighed for at møde en masse forskellige mennesker der læser vidt forskellige ting alle sammen, og alligevel er der én gade der kan samle alle når tøjlerne skal slippes.

Med alle de forskellige uddannelser der er at finde her i Nordjylland, har vi én organisation der samler alle de grønlandske studerende. Hovedorganisationen er Avalak, lokalt er det Avalak-Aalborg. Avalak-Aalborg arbejder for at skabe sociale rammer for medlemmerne i Nordjylland ved at arrangere sammenkomster for medlemmer og deres familie.

Følgende arrangementer er nogenlunde faste:

Intromøde og introfest (aug./sept.)

Fællestræf med Avalak (sept.)

Generalforsamling (oktober)

Avalak generalforsamling (nov.)

Jobmesse med Avalak (nov.)

Julefrokost (nov./dec.)

Fastelavnsfest (feb.)

Påskefrokost (marts/apr.)

Avalak Seminar (marts/apr.)

Fårup Sommerland tur (juni)

Sommer afslutning (juni)

Udover dette har vi løbende faglige arrangementer, hvor forskellige grønlandske organisationer, virksomheder el. Lign. holder et oplæg omkring forskellige ting der kan have indflydelse for de studerende. Men der er også altid plads til biografture, koncerter, Aalborg Zoo ture, gokart ture, spille aftenener osv.

Vi er dog også altid åbne overfor ønsker om arrangementer til udflugter eller andre arrangementer, og ofte er de større arrangementer til halv pris, andre gange er det gratis for medlemmerne.

Så velkommen til Avalak-Aalborg og vi håber I vil trives